Find rundt i Windows 11
Opdateret 25/6/2024
I Windows 11 er der små ændringer, og kurset sætter fokus på elementer i brugerfladen og forklarer deres funktioner.
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Windows 11 er nyeste udgave af styresystemet fra Microsoft, hvor der er blevet nytænkt med muligheder og placering af elementer.
Kurset viser dig, hvordan du får et godt overblik over de mest grundlæggende muligheder af helt almindelige ting i Windows-11-brugerfladen.
Du lærer, hvordan du ændrer ting omkring apps og programmer, downloader nyt samt ændrer skrivebordets baggrundsbillede.
Microsoft's egen side om Windows 11
Windows er gratis at opgradere fra Windows 8 og Windows 10.
Sådan gør du - trin for trin
Startknappen
Under Startknappen findes genvejene til de apps og programmer, der er installeret på computeren.
Fastgør til Start
Under listen over installerede apps og programmer kan du fastgøre en app eller et program til forsiden af Startknappen ved at højreklikke på det ønskede og vælge 'Fastgør til Start'.
Frigør fra Start
En app kan også fjernes igen fra Start ved at højreklikke på det ønskede og vælge 'Frigør fra Start'.
Slet en app eller et program
Under listen over apps og programmer kan der ud for det ønskede højreklikkes og med 'Fjern' afinstalleres app'en.
Microsoft Store
Når der skal installeres en ny app, bruger du den indbyggede Microsoft Store. Trykker 'Hent', og snart kan Mette høre sin musik.
Ændre baggrundsbillede
Når Mette fra skrivebordet højreklikker, vælger hun 'Personlige instillinger', og herfra kan hun vælge et nyt tema eller et billede fra computeren.