Google.dk
Opdateret 8/10/2024
Søgninger i Google.dk er populære, og det har fået udtrykket, at man 'googler' noget.
Søren søger målrettet efter bestemte ting, som kan drejes hen på bestemte hjemmesideadresser eller blot danske dk-domænenavne.
Google.dk kan også gøre noget for én, og der kan spilles i brugerfladen.
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Søren er blevet glad for det, han nu kan med søgemaskinen fra Google.
Søgninger i Google.dk er populære, og det har fået udtrykket, at man 'googler' noget.
Søren søger målrettet efter bestemte ord i rækkefølge, han kan også søge på sider og information fra en specifik hjemmesideadresse eller udelukkende fra danske dk-hjemmesider. Han går også efter kun at få vist PDF-filer, som er et populært format på internettet indeholdende tekst og billeder i ét dokument og som er praktisk, hvis det f.eks. er en cykelrute, Søren gerne vil printe ud.
Det er også muligt at få Google.dk til at gøre andre ting, enten som et værktøj eller udføre noget, men der kan også spilles spil direkte i brugerfladen.
Find søgemaskinen på:
google.dk
Kræver ikke et medlemskab af Google.
domænenavn: Ordforklaring
internet: Ordforklaring
Google: Ordforklaring
hjemmesideadresse: Ordforklaring
PDF: Ordforklaring
søgemaskine: Ordforklaring
Sådan gør du - trin for trin
Søg på ord i rækkefølge
Når der skal søges på en sætning eller en titel, hvor det er vigtigt, at ordene står i korrekt rækkefølge, så sætter du anførselstegn (" ") omkring din sætning.
Søg på bestemt hjemmeside
Hvis du ønsker at finde et resultat på en bestemt hjemmeside, så kan Google.dk bruges til kun at søge efter dokumenter på den hjemmesideadresse, du angiver. Det gøres ved at skrive følgende, f.eks.:
site:naturstyrelsen.dk invasive arter
Søg på danske hjemmesider
Du kan søge udelukkende i danske hjemmesider ved at skrive, f.eks.:
site:.dk stonehenge
Og dk kan skiftes ud med se for Sverige, de for Tyskland osv.
Søg på en filtypen PDF
Du kan søge på bestemte filtyper, så hvis du f.eks. vil have PDF-filer, så kan du søge direkte på den type filer. Det gøres ved at skrive følgende, f.eks.:
filetype:pdf cykelruter
Regn den ud
Søgemaskinen kan også regne dine regnestykker. Det gøres ved at skrive følgende, f.eks.:
10+22-4
Der kan også skrives: lommeregner
Nu kan du selv indtaste tallene på den virtuelle lommeregner.
Plat eller krone og kast en terning
Hvis noget skal afgøres med en mønt, så kast en digital mønt med Google:
plat eller krone
Der kan også kastes terninger med:
kast terninger:
kast terninger
Klassiske arkadespil
Små kendte og revolutionerende spil fra fortiden som f.eks. Pac-man og Snake kan genopleves med Google ved at skrive:
spil pac-man
spil snake