Søg her

Fra Windows 10 til Windows 11

Opdateret 8/10/2024

Microsoft har lanceret deres nyeste styresystem Windows 11. Du kan blive klogere på, hvor vidt du kan opdatere fra Windows 10 til Windows 11, og du får hjælp til at komme i gang med at undersøge det.

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

Du lærer, hvorfor du kan eller ikke kan få det nye styresystem Windows 11 fra Microsoft, og du får hjælp til at komme i gang med at undersøge det.

Sådan gør du - trin for trin

Find ud af om du kan opgradere til Windows 11

Det første der er vigtigt at finde ud af er, hvor vidt din computer er tilpas ny til at være klar til Windows 11. Dette kan gøres ved at hente Microsoft-programmet "Tilstandskontrol for PC"

1. Åbn din browser

Start med at åbne din browser (Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller lignende)

2. Indtast url/hjemmesideadresse

Indtast følgende adresse i adresselinjen på din browser:
https://www.microsoft.com/da-dk/windows/windows-11#pchealthcheck

3. Installer og kør programmet

Tryk på knappen "Download appen tilstandskontrol for pc". Hvis filen ikke starter installation af sig selv, så klik på den downloadede fil som hedder "WindowsPCHealth.." Herefter vil installationen af programmet påbegynde.

4. Tjek kompatibilitet

Når du har kørt programmet "Tilstandkontrol for pc" vil du få et slutresultat, hvor du vil blive præsenteret for, hvor vidt du kan installere Windows 11 eller ej. Hvis ikke vil det være angivet, hvor din computer har udfordringer i forhold til Windows 11.

Hvis din pc ikke lever op til kravene til Windows 11 så fortvivl ikke. Din pc fungerer stadig og vil også modtage opdateringer helt frem til 2025!