Søg her

Dit sundhedsoverblik

Opdateret 11/3/2025

Der findes en lang række apps, der kan gøre din vej ind til sundhedsvæsenet, apoteksverdenen og oplysning om sundhed nemmere. Følg i denne video Søren og Mette, og se hvorledes de helt praktisk har stor gavn af disse apps. Se også kursets Trin for trin vejledning, der er god at have ved hånden når du vil prøve, det du har lært.

Står du og har akut brug for læge, medicin eller et godt råd og vejledning om sundhed og helbred, er der nogle apps, der er rare at have på mobilen. Eller måske blot fordi du har brug for et overblik eller spare tid.
I denne video kan du tage med Mette og Søren på cykeltur, hvor de for brug for lidt af det hele med udvalgt apps som: Apoteket, MinSundhed, Sundhedskortet, Patienthåndbogen og Min læge.

Sådan gør du - trin for trin

Dit digitale sundhedsoverblik

Dette kursus er en kort intro til apps fra Apoteket, Min læge, Min Sundhed, Patienthåndbogen og Sundhedskortet. Her er kort beskrevet, hvilke funktioner den enkelte app har. Alle apps kan hentes i enten App Store eller Google Play.

App'en Apoteket

Funktioner: Bestil medicin til levering på apotek eller hjemme og forny recepter.

App'en MinSundhed

Funktioner: Find nærmeste skadestue, lægevagt, apotek, psykiatrisk hjælp, tandlægevagt, kiropraktorvagt samt Giftlinjen. Få adgang til din journal.

App'en Sundhedskortet

Funktioner: Et supplement til dit fysiske gule sundhedskort og fungerer som gyldig dokumentation for retten til at modtage sundhedsydelser i Danmark.

App'en Patienthåndbogen

Funktioner: Digitalt sygdomsleksikon med troværdig og opdateret viden om sygdomme, symptomer og deres behandling.

App'en Min læge

Funktioner: Kontakt med egen læge, bestille tid til konsultation, overblik over aftaler, se henvisninger, vaccinationer og diagnoser. Nogle læger tilbyder også videokonsultation gennem appen.