Min Læge
Opdateret 16/12/2024
Kontakten til egen læge eller lægevagt kombineret med et overblik over egne sundhedsdata, gør det nemt at navigere i ens eget sundhedsunivers.
I læringsvideoen hjælpes du i gang med at oprette en brugerprofil, og dernæst gennemgåes app'en og dens muligheder.
Der kan ringes til lægen via app'en, og der er de læger, der tilbyder videokonsultation, hvor man taler med lægen igennem sin smartphone eller tablet.
En e-mail-korrespondance i app'en kan ske mellem lægen og dig, og der kan oprettes tidsbestilling hos de læger, der har tilvalgt det.
Derudover er der adgang til historikken for ens sundhedsdata, som kan ses via en tidslinje, så man får overblikket over lægebesøg, stik m.m., men de har også egne indgange sorteret emnevist. Kontaktfri fornyelse af recepter er en let mulighed, så man slipper for at kontakte sin læge.
Når du har set kurset, vil du føle dig tættere på egen læge eller lægehus.
App'en har også sin egen hjemmeside minlaegeapp.dk, hvor på du kan læse mere om app'en.
Ordliste
- app
- PIN-kode
- smartphone
- tablet
Kilde: lex.dk
Min Læge er udviklet af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt Sundheds- og Ældreministeriet.
App'en efterlever WCAG-kravet, så funktioner er tilgængelige for blinde, svagtseende og personer med fysiske handicap.
Sådan gør du - trin for trin
Introduktion
"Min Læge" er en app, der giver dig mulighed for nemmere at komme i kontakt med din læge og få adgang til at se blandt andet dine aftaler, henvisninger, historik, vaccinationer og forny recepter m.m.
Hent app'en
Har du iOS-styret smartphone eller tablet skal du hente app'en "Min Læge" i App Store.
Har du Android-styret smartphone eller tablet, skal du hente app'en "Min Læge" i Google Play.
Installer app'en på din enhed.
Oprettelse af bruger
Start med at tage stilling til notifikationer og acceptere betingelser.
Dernæst starter du med oprettelsen via MitID som verifikation af din identitet.
Herefter skal der oprettes en personlig PIN-kode på 4 tal, som skal indtastes to gange. Der kan alternativt vælges også at få tilkoblet sin biometriske data som fingeraftryk lagret på telefonen.
Videokonsultation
En videokonsultation kan aftales med lægen, og den starter med knappen 'Start video' fra forsiden.
OBS! Det er dog ikke alle læger, der tilbyder det.
Først testes kameraet. Dernæst mikrofonen. Til sidst højttaleren. Og så venter man på, at lægen starter videokonsulationen op.
Menulinjen: Indbakke
I menupunktet findes de e-mails, der er skrevet mellem læge og patient, og der kan oprettes nye beskeder til lægen. Der er to forskellige ikoner for at skrive en ny besked til de to styresystemer Android og iOS.
Menulinjen: Aftaler
Kommende og tidligere aftaler kan ses i menupunktet, og nye kan oprettes med '+'et.
Menulinjen: Journal
En tidslinje for ens sundhedsdata kan ses i menupunktet.
Der kan også kigges på detaljer, som f.eks. de antal gange, du er blevet vaccineret, recepter under 'Medicin' kan fornys, osv.