Søg her

Kraks vejviser på nettet

Opdateret 23/10/2023

Kiøbenhavns Veiviser/Kraks vejviser er udkommet siden 1770. Københavns biblioteker har indscannet vejviserne fra 1770 til 1965 og lagt dem frit tilgængeligt på internettet på adressen bibliotek.kk.dk/temaer/krak.
I kurset får du en vejledning, så du kan lokke oplysninger ud af det omfangsrige værk.

1. Find oplysninger i Kraks vejviser

Afspil video Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC

Er du interesseret i slægtshistorie, og har du aner i København, er det oplagt at bruge Kraks vejviser som kilde til flere oplysninger om slægten. Har dine aner ejet hus eller drevet virksomhed i København, vil du kunne finde dem i vejviseren. Du finder Kraks vejviser på internettet på denne adresse https://bibliotek.kk.dk/temaer/krak

Du har også mulighed for at undersøge, hvem der har boet i en ejendom, siden den blev opført eller undersøge takster for alverdens ting, fx takster for begravelser, for indtrædelse i de forskellige laug, rejsetakster, saltpriser, "for Skibe igiennem Broerne", vognmandstakster og meget mere.

Kiøbenhavns veiviser/Kraks vejviser giver adgang til mere end 200 års københavnerhistorie.

Hans Holck udgav første årgang i 1770, og efter flere andre udgivere overtog Thorvald Krak rettighederne i 1862. Men hele værket kaldes populært for Kraks vejviser.

2. Indhold og søgemetoder

I de ældste årgange af vejviseren er der oplysninger om diverse takster på ydelser og produkter. Disse afsnit giver et godt billede af livsbetingelserne i byen på det pågældende tidspunkt. Se fx afsnit om begravelser i vejviseren fra 1770, hvor man kan læse, at "Udi Kjøbenhavn" koster "jorden til et fuldvoxent liig " 6 rigsdaler 4 mark, medens det samme koster 1 rigsdaler og 2 mark på "Assistens Kirke-gaardene". Er der lidt mere at rutte med, kan man få et hvilested i en kirke, fx i gangen omkring koret formedelst 45 rigsdaler.

Indholdet i vejviserne vil være forskelligt indenfor de forskellige perioder, så start altid med at åbne indholdsfortegnelsen for at se en oversigt over indholdet.

Hvis du søger oplysninger i perioden 1770-1877, hvor teksten i vejviseren er skrevet med gotisk skrift, må du bladre dig frem til dine oplysninger.

Hvis du derimod vil finde oplysninger fra 1878 og frem, kan du søge på ord/dele af ord ved at benytte søgefeltet i øverste højre hjørne.

Fra 1910 er vejviseren opdelt i flere sektioner. Fra 1925 er der fire sektioner:

1. Kort

2. Gade- og husregister for København

3. Personregister

4. Provinsregister

3. Tips til søgning i Kraks vejviser

Man kan søge på enkeltord i søgefeltet i gaderegisteret, men ikke på en kombination af ord. Hvis man søger efter en adresse, søger man på gadenavnet alene, fx Jagtvej.

Søgeresultatet bliver præsenteret til venstre i skærmbilledet med en listning af alle de steder, det pågældende søgeord er nævnt. Man kan hurtigt finde det sted, hvor hovedindførslen af gadenavnet optræder. Søgeordet er markeret med gul farve, så det tydeligt ses på den pågældende side i vejviseren.

I personregisteret bladrer man alfabetisk frem igennem siderne eller - hvis man søger efter oplysninger efter 1878 - skriver et personnavn i søgefeltet foroven. Her er der mulighed for at tilføje et forbogstav til efternavnet, fx Andersen H. Resultatet bliver det samme, som hvis man kun skriver Andersen, men hele søgestrengen vil blive markeret med gult, og dermed nem at finde på siden.

Brug søgefunktionen hvis du søger i vejvisere fra 1878 og frem.

4. Opsummering

Københavns vejviser/Kraks vejviser er indscannet af Københavns biblioteker og findes på hjemmesidenbibliotek.kk.dk/temaer/krak

De indscannede vejvisere dækker perioden 1770-1965. Der er planlagt yderligere indscanninger af bindene fra 1966 - 1969.

Du kan downloade, printe og dele via Facebook, Twitter eller mail. Du kan downloade dele af vejseren eller hele vejviseren.

5. Sådan gør du - trin for trin

Vælg den ønskede årgang af vejviseren på internettet

Vælg først en af de fire perioder i oversigten, udpeg derefter den ønskede årgang

Se indholdsfortegnelsen

Indholdsfortegnelsen findes oftest på en af de første sider.

Brug den lille pil midt for højre og venstre sidekant til at bladre frem og tilbage

Peg med markøren på pilen midt for højre sidekant - venstreklik - der bladres 1 side frem.

Alternativt kan man skrive et sidenummer i det lille felt foroven

Sæt markøren i det lille felt med sidetal - slet tallene med 'delete'-tasten - skriv det ønskede sidetal og klik på enter. Bemærk: Sidetallet passer ikke helt med den indscannede udgave. Du bliver nødt til at bladre et par sider for at ramme den rigtige side.

Eller brug piltasterne til at bladre med

Med piltasterne kan man bladre frem og tilbage

Tips til en superhurtig bladring ved hjælp af sidekanten

Bevæg markøren langs med sidekanten og vælg et af de sidetal, der fremkommer.

Værktøjslinien - 'thumbnails'

'Thumbnails' i værktøjslinien giver en oversigt over siderne i vejvisren - klik for at åbne og lukke oversigten

Værktøjslinien - bogmærke

Bogmærkerne bliver ikke gemt - men kan bruges hvis du skal printe fra vejviseren

Værktøjslinien - Del med andre (share)

QR-koden giver adgang til den pågældende årgang af vejviseren.

Værktøjslinien - Print

Udvælg sider til print - eller vælg 'bogmærkede' sider

Værktøjslinien - Download

Download enkelte sider til din pc - eller hele vejviseren

Værktøjslinien - 'Full screen'

Bemærk: Søgefelt og værktøjslinie forsvinder, når du vælger at vise vejviseren på hele skærmen (full screen).

Værktøjslinien - Zoom

Bemærk: Når du bruger zoomfunktionen vises 1 side ad gangen

Værktøjslinien - Bladretaster m.m.

Bemærk: Midterfunktion med videoafspilning. Videoafspilning startes og sluttes med klik på midtertasten

Brug søgefeltet

Fra 1878 er der en søgefunktion, hvor du kan søge på ord eller dele af ord. Brug søgefeltet i øverste højre hjørne. Klik på de fremkomne søgeresultater. Bemærk at søgefeltet ikke kan bruges, hvis du bruges 'full screen'.

Var kurset en hjælp?

Du kan også skrive til
kontakt@ekurser.nu