Skil guldkorn fra nonsens på internettet
Opdateret 13/11/2024
Vi ved godt at alt på internettet ikke er lige god information. Men hvordan vurderer man om en kilde er pålidelig, og hvordan forholder man sig kritisk til indholdet?
Det er væsentligt at vurdere den information, der strømmer ud på nettet, hvad enten man skal bruge det til en opgave, holde sig orienteret eller lade sig påvirke af holdninger. Få her en guide til kildekritik og kildevurdering, så du kan skille guldkorn fra nonsens på internettet.
1. Hvorfor er det vigtigt at vurdere en webkilde?
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Det er meget nemt at distribuere falske nyheder via sociale medier, udgive publikationer på eget forlag uden redaktionel gennemlæsning, og sende politiske, religiøse eller kommercielle budskaber ud på diverse hjemmesider. For at undgå at bruge useriøse kilder som grundlag for sin studieopgave, eller lade sig påvirke af falske rygter, er det væsentligt at være i stand til at kunne vurdere kilderne kritisk på nettet.
2. Sådan kan du vurdere en webkilde
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
I denne video får du en guide til, hvordan du kan vurdere kilder fra internettet.
Du kan også printe guiden ud i dette kursus' trin for trin vejledning.
3. Sådan gør du - trin for trin
Hvem er kildens afsender?
Forfatter, virksomhed, organisation, enkeltperson, maler etc.
Læs url'en.
Er der en kontaktadresse? Hvad skriver afsenderen om sig selv?
Hvad ved du om ophavet og dennes baggrund?
Hvem er informationen rettet imod?
Bestemt person, barn/voksen, forskere, forbrugere etc.?
Hvad er det faglige niveau? Forskningsniveau populærvidenskabeligt formidlet, til skoleelever?
Hvornår er kilden fra?
År, dato, opdateringshyppighed?
Ajourført, døde links?
Hvad er det for en type kilde?
Brev, billede, bog, artikel eller noget helt andet?
Førstehåndskilde eller andenhåndskilde?
Hvad står der i kilden? Nærlæs og fremdrag det vigtigste. Hvad står der egentlig?
Er kilden præcis og fejlfri? stavefejl?
Krydstjek faktaoplysninger i andre kilder.
Dokumentation i form af referencer? Litteraturlister, kildelister, noter, citater?
Hvad er målet med kilden? Underholde, informere,propagandere, politisk påvirkning, religiøst budskab, sælge, sjov og ballade?
Hvad kan kilden belyse? historisk begivenhed, dokumentere videnskab, en holdning etc.
Hvilke andre kilder henviser til denne kilde?
Tjek hvilke andre websider der linker til siden i en googlesøgning:
Link: www.xxxx.com
Tyder søgeresultaterne på at den er unik og troværdig?
Hvorfor skal du bruge lige netop denne webside?
Hvilke andre kilder kan man sammenligne med?
Du kan finde andre hjemmesider med lignende indhold i en googlesøgning:
related: www.xxxx.com
Lignende kurser
-
Tips til din søgestrategi
STUDERENDE -
Sådan melder du flytning
BORGERSERVICE -
Litteraturliste-automaten
STUDERENDE -
Naturvidenskabelige kilder
HISTORIE -
Arkiv for Dansk Litteratur (ADL)
HISTORIE -
Sådan søger du SU
BORGERSERVICE -
Find danske avisartikler i Mediearkivet
STUDERENDE -
Søg strategisk med Google
GOOGLE