Brug kirkebøgerne på internettet
Opdateret 17/10/2024
I mange familier fortælles historier om slægten - men hvad kan man tro på? Kan det virkelig passe, at ingen fik at vide, hvem der var far til min mormor? Jeg ved, at mormor blev født i 1897 i Hasle på Bornholm.
Hvis du har lignende historier i din slægt, kan du selv opklare sagen. Find facts om din slægt hjemme ved din egen computer.
1. Hvem er faderen?
Prøv fx at se efter oplysninger i kirkebøgerne - de ligger indscannede på internettet. Klar til at oplyse om familiehistorierne.
Indscannede kirkebøger fra hele landet er tilgængelige på Statens arkivers hjemmeside under punktet Arkivalieronline. Internetadresse www.rigsarkivet.dk
Her kan du se kirkebøger fra 1646 og frem til ca. 1950. De er indscannede af Statens Arkiver.
Afhængigt af sted vil det være lidt forskelligt, hvor langt frem i tiden du kan se oplysninger.
2. Sådan søger du
Ved afspilning lagrer YouTube markedsføring-cookies på din PC
Du finder Kirkebøgerne på www.rigsarkivet.dk under menupunktet Arkivalieronline - vælg kirkebøger. I videoen kan du se, hvordan du finder frem til dine slægtninge - brug også 'trin for trin’-vejledningen.
3. Oplysninger i kirkebogen
I de nyere kirkebøger er oplysningerne sorteret efter en bestemt rækkefølge.
F Fødte
K Konfirmerede
V Viede (I ældre kirkebøger også trolovede)
D Døde
J Jævnførelser (en slags register)
T Tilgangslister
A Afgangslister
Rækkefølgen er i altid drenge først, derefter piger.
4. Amt, herred og sogn
Når du søger i Kirkebøgerne, har du brug for at kombinere navnene på amt og sogn. I mange tilfælde er det også godt at vide, hvilket herred, sognet ligger i.
Du kan få overblik over stednavne og sogne i ’Krabsens stednavnebase’.
Find Krabsens hjemmeside ved at skrive www.krabsen.dk/stednavnebase i adressefeltet i din browser.
Du har nu to muligheder. Du kan klikke på ’Stednavn’, eller du kan klikke på ’Sogn’ og søge efter det ønskede stednavn.
Vælger du f.eks. ’Stednavn’ og søger efter Hasle, får du to resultater. Et på Hasle på Bornholm og et på Hasle i Århus amt.
Her kan du slægtsforske videre på internettet:
Dansk demografisk database – bl.a. indtastede folketællinger
Kraks vejviser - Indscannede Københavnske vejvisere for perioden 1770-1895
Politiets registerblade – Digital version af Københavns Politis registerblade. Periode 1890-1923
5. Sådan gør du - trin for trin
Find kirkebøgerne
Skriv adressen www.sa.dk i adressefeltet. Vælg derefter Arkivalieronline.
Vælg sted
Klik på pilene og vælg det rigtige amt.
Klik derefter på 'Arkiv' og vælg det sogn, du vil undersøge
Læs på side 4, hvordan du finder det rigtige amt, herred og sogn.
Hent kirkebog
Vælg den kirkebog du skal bruge. Det gøres ved at klikke på linket i ’Kirkebog’-kolonnen. Sørg for at det er den rigtige periode.
Se opslag
Kirkebogen er nu tilgængelig i en bogviser. Åbn de enkelte sider ved at klikke på et af opslagene i menuen til venstre. Den valgte side kommer frem på skærmen.
Naviger
Du kan zoome ind og ud ved at bruge + og - tasterne. Du kan 'låse' den valgte forstørrelse ved at klikke på hængelåsen.
Du kan vise et lille område med ekstra stor skrift ved at bruge forstørrelsesglasset.
For at bladre frem og tilbage bruger du de små pile til højre og venstre for sidenummeret.
Lignende kurser
-
Naturvidenskabelige kilder
HISTORIE -
Find dine aner fra 1864 - dannebrogsmænd, erindringsmedaljen og de...
HISTORIE -
Billedsamlingen
HISTORIE -
Slægtsforskning for begyndere
HISTORIE -
Søg i Danmarks breve
HISTORIE -
Arkiv for Dansk Litteratur (ADL)
HISTORIE -
Kraks vejviser på nettet
HISTORIE -
Præsentation af Danskernes Historie Online - Slægtsforskeres Bibliotek
HISTORIE